2015 © Copyright

by Kim Schulz

Kåring af årets Julevin 2014


Når bloggere mødes er der altid kameraer ved bordet

Julen er traditionernes tid

Traditionen tro, så har vennerne ovre fra gastromand.dk afholdt kåring af årets julevin og jeg var så heldig at være med som smagsdommer igen i år. Det bliver altid til nogle utroligt hyggelige og sjove timer med den brogede flok af madbloggere der sidder med i panelet.

Ud over undertegnede og 2 repræsentanter fra Gastromand.dk, så var panelet bestående af Thomas fra Madfar.dk, Anders fra Madogvin.wordpress.com, og Mikkel fra gastropassion.dk (sidstnævnte var med for første gang i år). 

Det var den formidable italienske slow-food restaurant San Giovanni i Aalborg midtby der lagde lokaler til smagningen – bedre, og mere passende omgivelser kunne man næppe ønske sig.

Vinene var i år bestemt til at skulle ligge i det jeg vil kalde “mellemgod” klasse, altså det segment der typisk ligger i prisområdet 100-200kr i almindelig handel. Som tidligere år, så var vinene leveret fra en række håbefulde vinforhandlere, som selvfølgelig hver ønsker netop deres vin bliver kåret. I år var der leveret vine fra:

Sådan vinder man årets julevin

I stedet for at beskrive alle de vine vi smagte og give jer en liste over top5 samt annoncere hvem der vinder (det har gastromand allerede gjort her), så vil i stedet reflektere lidt over hvordan en vin kommer igennem nåleøjet og bliver årets julevin ved vores kåring.

Inden da skal premissen lige sættes: Hvert år sættes en prisklasse for vinen – det være sig en maxpris samt en forventet minimumspris for vinen (har man en klar vinder som samtidigt er ekstremt billig, så skal den selvfølgelig nok komme med også). Prisområet i år var som nævnt 100-200kr og man bør i den prisklasse forvente nogle fornuftige vine med typiske en 4-6år på bagen.

Julemaden er svær at matche for mange vine

Hver af vin forhandlerne som leverer vine til smagningen ved at den skal matches op mod en klassisk dansk julemenu – det vil sige Andesteg, Flæskesteg, hvide og brunede kartofler, rødkål og selvfølgelig en god kraftig sovs. I år med et ekstra twist af en del neliker, da Thomas Madfar er en sucker for de små djævle i hans flæskesteg (ja det smager godt, men det er en hård smag for vinen at hamle op med).

For at hamle op med julemaden er opskriften egenligt rimeligt simpel: god syre uden for mange taniner samt fin balance mellem smag og duft. Thats it! (og forbløffende svært at ramme må vi konstatere).

Syren er nødvendig for at give modspil til det høje fedt niveau i julemaden. Det er bl.a. også derfor at den ofte lidt syrlige rødkål passer så godt til julemaden. Den må dog ikke krænge over og blive for syrlig, for så vil den simpelthen “bide” for meget og virke ubehagelig med maden. Der må gerne være lidt tanniner i vinen (du ved, det som gør at den virker lidt “tør” i munden), men det må endelig ikke være for meget. Vinen skal virke frisk og rensende i munden når den fede mad klæber lidt derinde – og det kan taniner godt virke lidt modvirkende på.

Julemaden er ofte et frygteligt virvar af smage og derfor skal der være noget saft og kraft i den vin man skal servere til. Er den ikke kraftig nok, så vil den simpelthen bliver overdøvet af madens smage og kort sagt virke kedelig.

Mange går fejlagtigt efter vine med høje alkoholprocenter, da dette ofte hænger sammen med at vines så typisk også er i den kraftige ende smagsmæssigt (og fordi nogen har den ide at vine med høj alkohol procent også at bedre vine). Det er noget vrøvl og du kan fint finde en kraftig vin som ikke nødvendigvis har højere alkohol procent.

En anden klassisk fejltalelse som mange danskere (og vinhandlere) efter min mening begår er, at de vælger en vin som er frugtfyldig som ribena solbærsaft. Vi snakker duft og intens smag af bær, men ofte total mangel på kompleksitet og andre smags og aroma noter. Det er ganske givet en såkaldt crowd-pleaser og det er også et røvkedeligt glas vin at drikke.

Så for at sætte et par nøgleord på hvad der er en god julevin (for mig) og hvad der skal til for at vinde vores årlige smagning:

  • Dybde og kompleksitet i smag og aroma
  • Styrke til at stå imod overfor den fede og krydrede julemad uden at blive hverken sprittet eller for voldsom
  • balance, balance og balance (balance på syren, balance i smagen og balance i forhold til prisen).

Det er egenligt alt der skal til – nåja så gør det jo ikke noge at vinen smager pisse god.

Du kan læse hvilke vine der kom igennem nåleøjet her: http://gastromand.dk/aarets-julevin-2014

Hvilken julevin er din favorit og hvorfor? smid gerne dit svar i kommentarerne herunder.

Og så vil jeg lige beklage billedekvaliteten. Det var et par ekstra billeder jeg knipsede med min mobil. Billederne på mit rigtige kamera forsvandt desværre med et defekt kort (måske de kan reddes og kommer på senere).

Der var tale om blindsmagning

 

…Og mere til!

Nåja efter at vi havde Smagt på de 23 julevine og fundet vinderen, så tog vi lige en tørn mere og smagte os igennem 11 Champagner til nytåret. De blev selvfølgelig smagt på bedste gastro-nørd stil med kaviar og uden øvrige dikkedarer. Gastromand.dk vil med garanti bringe hele anmeldelsen snart, men indtil da kommer her et hint om nogen af boblerne i toppen:

årets top-3 for champagne 2014

Og ja det blev også tid til lidt sjov og ballade – her spiser Anders Damm Christensen aka Webmasteren f.eks. kaviar af hans samsung Note3 (ja vi havde desværre ingen skeer af ben).

Den fedeste tallerken til kaviar er en samsung mobil

Kim Schulz

kommentar (1)