Velkommen til

Mad fra Grill & Køkken Kokkerier

Ramsløg pesto

Hvornår: 7. april 2012 Anledning : forår

Ramsløgpesto

 

I skovens dybe stille ro

I denne tid er ramsløg at finde i rigtigt mange af de danske skove, så jeg tog et smut ud i naturen omkring Aalborg for at finde nogen.

Ramsløg må nok kaldes for danmarks svar på hvidløget, da der er fundet bevis for at vi har brugt det i madlavningen helt tilbage til bondestenalderen (ca.4000-1700 f.v.t). Hvidløget kom først til Danmark engang langt senere da vi begyndte at få varer op fra de Arabiske lande og Egypten (hvor hvidløget har været brugt i mere end 5000år). De tidligste indikationer vi har på at man i Danmark brugte hvidløg var i den første danske kogebog som er fra omkring år 1200.

Skal man beskrive ramsløget, så kan det vel bedst gøres ved at kalde det en blanding mellem smagen af hvidløg og forårsløg. Det er lange tynde stilke med flade blade og en rod der minder om den man kender fra forårsløg. I de danske skove finder man dem mest i løvskovene hvor de kan få rigeligt lys.

Nå men jeg var som sagt ude og plukke en lille mængde af dem. En god del ville jeg bruge til at lave en ramsløg pesto af som jeg ville bruge til at smørre min langtidsgrillede påskelammekølle ind i. Resten bliver lavet til ramsløg-smør (kryddersmør med ramsløg), ramsløg salt og ellers bare finthakket i salater og lignende.

Jeg tænkte at jeg her ville give min opskrift på den ramsløg pesto jeg laver. Den er både er utroligt flot at sætte på bordet med dens nærmest neon-grønne farve og så smager den selvfølgelig godt.

Du kan bruge den til alle mulige ting og ikke kun til lam. Prøv f.eks. at dyppe nybagt brød i den eller bland et par skefulde af den i en portion smør for at lave kryddersmør.

 Update 2014: Bare et lille tip til folk i Aalborg området. Der kan findes masser af ramsløg i Mølleparken ud mod Søndre Skovvej omkring vandværket. 
 

Ramsløg

Ramsløg pesto

Kort beskrivelse:

En lækker pesto med smag af mild hvidløg. Ønsker man en mere klassisk pesto ud af det, så kan man evt. blende ca 50-80g parmasan (eller lignende tørret ost) med i pestoen. 

Ingredienser

  • 1 bundt ramsløg (ca 20-25 stilke)
  • 2 dl olivenolie
  • 1 dl pinjekerner
  • salt
  • peber
  • evt. citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Rens ramsløg grundigt for jord og fjern rødder hvis de stadig sidder på.
  2. Rist pinjekerner på en pande så de bliver gyldne (de må ikke blive mørke)
  3. Bland olie, ramsløg og pinjekerner i en blender/minihakker og kør det til en lind pesto.
  4. smag til med salt og peber samt evt. lidt citronsaft.

Ramsløg

Kim Schulz

Tags: , , , , , ,


Relaterede Indlæg:

Stenbiderrogn creme på brød - en let snack
Friskpillede fjordrejer med hjemmerørt mayonaise
Butterflied Rosmarin Kylling med bagte tomater
Spaghetti Cabonara - Klassisk italiensk
Langtidsgrillet lammekølle med ramsløg pesto
Varmrøget kyllingebryst med feta/vandmelon salat

Kommentér via facebook:

7 kommentarer til Ramsløg pesto

  1. Gastromad siger:

    Hej Kim
    Har du lavet den med hasselnødder fremfor pinjekerner?
    /Søren

  2. Gastromad siger:

    Ser rigtig godt ud.
    Jeg mener selvfølgelig om du har prøvet, at lave den med hasselnødder fremfor pinjekerne.
    /Søren

    • Kim Schulz siger:

      Jeg har lavet andre pestoer med hasselnødder men synes generelt den får for meget nøddesmag.
      Til gengæld har jeg lavet nogle rigtigt lækre pestoer med valnødder. Den lidt bitre smag fra dem er rigtigt godt med parmasan ost og kraftige smage i pestoer.
      Et andet alternativ til pinjekerne er ristede solsikke kerner. Det giver ikke helt samme smag, men det er derhen ad.

  3. Ida siger:

    Vil du afsløre, hvor du fandt dem? Er selv fra Aalborg og vil vildt gerne prøve at bruge ramsløg i min madlavning.

    • Kim Schulz siger:

      Gerne! (det står vist også i facebook kommentarerne herovre)
      Den smule jeg fandt var i skovdalen lige ved scenen. Der var dog ikke meget mere end 1kvm med ramsløg og jeg kunne ikke umiddelbart se mere i nærheden.
      Har hørt at der skulle være noget at finde i skoven ved Gistrup, men har ikke selv undersøgt det nærmere.

      Hvis du (eller andre der læser denne kommentar) finder det noget sted i nærheden af aalborg, så smid endelig en kommentar herinde så vi andre kan få det at vide også.

      venligst,
      Kim

Kommentér direkte på siden

Mest Populære Indlæg:

bloglovin madblogs.dk madbevaegelsen.dk