2015 © Copyright

by Kim Schulz

Sprøde hjemmelavede kyllinge nuggets


fantastiske kyllinge nuggets

Junkfoodverdens guldklump: kyllinge nugget

Generelt så er jeg typen der ikke gider spise på Mc Donalds, Burgerking eller lignende da deres såkaldte burgere (nåja McD kalder dem Sandwiches) er pap af værste skuffe.

Der er dog få gange, f.eks. efter en våd tur i byen eller på køretur tværs gennem landet, hvor jeg alligevel smutter derind forbi. Og hvad køber jeg så? jo jeg har en sær lyst til at spise kyllinge nuggets derinde.

Det er egenligt frygteligt klamt, for jeg ved jo godt at det som de så fint kalder kyllinge bryst kød, i virkeligheden nærmere er benskrab, brusk og lignende. Der er med andre ord lige så meget kylling i deres kyllinge nuggets som der er lade i en remou-lade. Alligevel så har disse små sprøde, gyldne klumper en tiltrækningskraft på mig og når de først dyppes i en sticky sauce, ja så er jeg solgt.

Men nu skal det være slut! nu gider jeg ikke disse falske kyllinge nuggets mere, nej nu vil jeg lave mine egne lækre nuggets med massere af ægte kylling i midten og en tyk, gylden og sprød skorpe udenpå. Det er jo så let, så hvorfor dog lade være?

Nuggets steger lystigt i rigeligt olie på en pande

Når man laver hjemmelavede nuggets, så er der her et par gode fif til hvordan du får det optimale produkt:

Kvaliteten er afgørende

Det første du skal sikre dig er, at du benytter kyllinge bryst (eller filet) af god kvalitet. Det må ikke være “neutral marineret” da dette betyder at kødet smider en masse væske når det steges, hvilket i den sidste ende vil slaske din skorpe til så den ikke bliver sprød. Neutral marineret kylling har det også med at krympe en del når det varmes op. Kyllingen skal skæres i små mundrette stykker som er lidt mindre end det du ønsker at dine endelige nuggets skal være. Skorpen vil nemlig være med til at gøre dine nuggets en del større end kyllingestykket og det er jo størrelsen på slutresultatet der er afgørende.

Når kyllingen er valgt og skåret ud, så sørg også lige for at vælge noget ordentligt rasp til skorpen. Jeg vil til enhver tid anbefale panko rasp (groft asiatisk rasp) som kan købes i velassoterede supermarkeder og asiatiske butikker. Almindeligt rasp kan også bruges, men giver slet ikke samme tykkelse på skorpen.

 

Der skal krydres godt

Kylling i sig selv er relativt smagsneutral – Det samme kan man sige om en ukrydret skorpe af rasp og æg. Derfor er det vigtigt at du krydrer kødet godt inden du steger det. Det kan være en god ide at gourmet salte kyllingen ca 30min inden du går i gang, således at salten kan nå at fremhæve smagen.

Når du så først skal til at forberede kyllingen, så er den letteste måde at krydre kyllingen jævnt på, ved at blande rigeligt med krydderi i den mel som kyllingestykkerne vendes i først.

Der må gerne være en eller anden grundsmag (f.eks. paprika eller karry), noget stærkt (f.eks. cayenne) og så rigeligt med salt (hvis du ikke gourmet saltede kødet forinden).  Det giver desuden en lækker smag at tilføje løgpulver og evt. stødt spidskommen.

 

Double-dipping for en tykkere skorpe

Når mange laver ting der skal paneres, så består det typisk at 3 ting: mel, æggeblanding og rasp. Man dypper så først kødet i melet, derefter i æggeblandingen og til sidst vender man det i raspen.

Ønsker man derimod en endnu tykkere skorpe, så kan jeg anbefale at man laver double-dip. dette vil ganske enkelt sige at man, efter at have dyppet kødet i raspen, så vender det endnu en gang i ægget, for derefter at give det endnu en tur i raspen. Herved kommer der et helt tæt lag af rasp på ydersiden af kyllingen.

And the votes are in

10 stjerner herfra. Disse kyllingenuggets er både krydrede, sprøde, gyldne og ekstremt saftige (se sidste billede på denne side). De slår fastfood kædernes pap nuggets med flere fodboldbaner og det ville nærmest være en hån at sammenligne dem. Det bedste af det hele er, at det er super let at lave og kun tager ca 15-20min i alt (hvis man ikke indberegner 30 min til gourmet saltning, hvor man dog kan lave andre ting imens).

Jeg serverede mine med en hjemmelavet sursød mango-ananas-chili sauce, men den opskrift må i have til gode til en anden dag.

En flot sprød nuggets skorpe

Hjemmelavede kyllinge nuggets

Kort beskrivelse:

Sprøde, saftige og gyldne kyllinge nuggets som er en fantastisk erstatning for det pap de serverer på junkfood restauranterne.

Ingredienser

  • 2 store kyllinge bryster
  • 2 dl mel
  • 3 æg
  • 4 dl panko rasp
  • ½ tsk cayenne
  • 1 tsk paprika
  • 1 spsk fint salt
  • 1½spsk løgpulver
  • Rigeligt olie (f.eks. raps) til at stege i
LCHF tip: Brug knuste flæskesvær i stedet for rasp, steg i smør og drop melet.

Fremgangsmåde

  1. Skær kyling ud i mundrette stykker på ca 2x2cm
  2. Salt kyllinge ternene med lidt af saltet og lad det trække ca 30min i køleskabet.
  3. Bland mel med krydderierne samt det sidste salt.
  4. Slå æggene ud i en dyb tallerken og pisk dem let sammen med en gaffel.
  5. Hæld mel ud på en flad tallerken
  6. Hæld panko rasp ud på en anden tallerken
  7. Vend hvert enkelt kyllinge stykke i først mel, så æg, så rasp, så tilbage i ægget og så endnu en tur i raspen.
  8. Læg de færdig dyppede kyllinge nuggets på et fad så de er klar til at blive stegt.
  9. Hæld rigeligt olie på en pande (gerne 2-3cm olie) og sæt den over middel varme. Laver du nuggets på grillen, så benyt en wok over direkte varme (ikke for meget varme).
  10. Steg kyllingestykkerne i olien i ca 2-3min på hver side til de er gyldne og sprøde.
  11. Lad stykkerne dryppe af på et stykke køkkenrulle inden servering.
  12. Server med en god sauce at dyppe i. Gerne en lidt spicy sauce.

Ekstremt saftige kyllinge nuggets

Kim Schulz

Kommentarer (12)

    • Kim Schulz

      Hej Alex,
      Jeg fik faktisk stukket en McD kyllingenugget i munden forleden og det var altså stadig en omgang blended “kyllingekød” der var formet og fritteret. Hvis du er i tvivl om hvad forskellen er på rigtig kyllingekød-nuggets og McD nuggets, så smut en tur på burger-kæden Carl Jr’s og prøv deres nugget og chicken-tenders (førstnævne er som dem på McD, sidstnævnte er kyllingefilet lavet som nugget ligesom dem i opskriften her).

      Svar
  1. Mie

    God opskrift! Tak 🙂 Da min søn har cøliaki, lavede jeg raspen med bla knuste (glutenfri) cornflakes for en ekstra sprød panering. Salt og krydderier gør at det slet ikke smager af morgenmad! 😉 De er et hit – go home MacD!

    Svar
    • Kim Schulz

      Hej Mie,
      Godt den kunne bruges. Jeg har også lavet disse nuggets i en LCHF udgave hvor der blev benyttet mandelmel inderst og så knuste sprøde flæskesvær som panering. De smager også virkeligt lækkert.

      Svar
    • Kim Schulz

      Hej, Det er ved at være et stykke tid siden og den er desværre lavet lidt på slump dengang.
      Typisk plejer det at være en dåse ananas i små stykker der hældes i en gryde (inkl væsken) og så har jeg tilsat hvad der svarer til 1/2 mango i små tern samt et lille linthakket løg, 1 fed hvidløg og chili efter lyst. Den får også normal en dl vand og evt mere sukker og lidt limesaft for syre. Koge koge koge, blende, si og smag så væsken til. Kan tyknes med xantana eller maizena hvis den er for tynd.
      “rest produktet” er forøvrigt fremragende som marmelade på især ost og lignende.

      MVH
      Kim

      Svar
  2. Chris

    Er det forstået rigtigt, at kyllingkødet skal steges først? For det kan vel ikke blive færdigt på 2-3 minutter med rasp omkring?

    Svar
    • Kim Schulz

      I den størrelse du kan se på billederne er 2-3 min på hver side tilstrækkeligt men du kan jo skære den første over og se om den er klar eller om de næste skal have lidt mere.

      Svar