2015 © Copyright

by Kim Schulz

Jeg vil have fedt på den fede måde


Den velkendte smørpakke fra Lurpak stiger nu omkrign 17% i pris

Ja så kom dage hvor den omdiskuterede fedtskat rammer os alle. fra i dag af stiger prisen på vores madvarer indeholdende mættet fedt med et højere eller lavere antal procent – nok toppet af piskefløde som stiger med næsten 20% (kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-43912349:s%C3%A5dan-rammer-fedtskatten-dig-i-morgen.html).

Smør, Mælk og ost bliver helt unødigt ekstrabeskattet pga. dets indhold af mættet fedt

Men hvad er egenligt grunden til denne ekstra skat og kan det virkeligt påvirke vores sundhed (den såkaldte fedme-epidimi) i positiv retning. Det mener politikerne åbenbart, men det er de så stort set også ene om (hvis man ser bort fra helekost producenterne som alle hyler med i kor).

Og måske var der en god grund til det. De data som politikerne benyttede som grundlag for vedtagelsen af denne skat var fra 2000 – altså hele 11år gammel (kilde: http://ing.dk/artikel/117485-forhadt-fedtskat-vedtaget-med-kaempe-flertal). At de bygger det på så gamle data har måske sin grund, for stort set al efterfølgende forskning viser nemlig at de oprindelige tal måske ikke var så korrekte som først antaget – tvært imod!. Men det er nok ubelejligt når man lige står og mangler penge i statskassen og kan se at denne skat sandsynligvis vil hive 1.4mia kr hjem hvert år – ja det er ikke småpenge vi snakker om.

Modstanderne

På den anden fløj finder vi folk som f.eks. ernæringsforsker Arne Astrup, Lektor Tine Tolstrup (LIFE, Københavns Universitet) og mange andre af de folk som burde virde noget om sagen (kilde: http://www.b.dk/kommentarer/vaek-med-fedtskatten-den-er-farlig). De påpeger f.eks. at lige netop mælkefedt faktisk i flere og flere forsøg har vist sig at være direkte modvirkende mod f.eks. Diabetes-2 og andre livstidssygdomme (kilde: http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/ECE1002182/forskning-fed-maelk-beskytter-hjertet/).

Det er nok værd at nævne at Professor Arne Astrup oprindeligt var en af bagmændende for det som i dag er blevet til en fedtskat. Dengang var det dog i en langt mere omfattende omlægning hvor der også kom højere skatter på cigaretter og meget sukkerholdige ting (f.eks. sodavand). Han var dog dengang heller ikke enig i at denne fedtskat kun skulle ramme mættet fedt, for som han siger: “Olivenolie feder da lige så meget som smør, så det kan ikke være hensynet til fedmeproblemet, der styrer afgifterne” (kilde: http://www.foodoflife.dk/Artikler/Klumme/meninger/993_arne_eksperter.aspx).

Også vores svenske naboer har flere gange påvist at det der smør måske slet ikke er så slemt som de gode politikere går og påstår (kilde: http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1981463.ece)  – tilsvarende har forskning vist at selv om ost måske nok indeholder en masse mættet fedt, så kan det faktisk sagtens være sundt alligevel – ja sågar være medvirkende til at man får et lavere blodtryk (kilde: http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2009/976_fedtskat.aspx).

Vi taber alle på denne skat

Kød som vi elsker det

De første produktionsvirksomheder har allerede meldt at den nye beskatning vil betyde at de fjerner produkter fra deres sortiment. F.eks. vil et lille Bornholms lokal-majeri ikke mere lave deres specialoste (kilde: http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article1629632.ece). Det er ikke så meget fordi deres produkter kommer til at koste ekstra, men derimod fordi administrationen af den nye skat er helt umulig når man samtidigt laver export af en stor del af det man producerer.

Men det er ikke kun mælkeprodukterne der bliver ramt, nej mig elskede kød skal nu også til at koste endnu mere uden nogen grund.
Ja, det kan da godt være at det er sundt for miljøet hvis vi spiser mere grønt og mindre kød, men omvendt, så har vi også behov for de proteiner, mineraler og vitaminer der kommer fra det animalske rige.

Vi ved jo allerede at danskerne i høj grad er villige til at gå på kompromis med kvalitet, dyrevelfærd osv. mod at de kan få en lavere pris. Mon ikke en højere pris vil få endnu flere danskere til at nøjes med de usmaglige “ti for en hund” frysekyllinger som ofte kan købes i supermarkederne – for ja selv de magre kyllingefilet-stykker vil fremover blive merbeskattet.

Hvor længe tror du der går inden at vi ser flere syntetiske “fedt” produkter på markedet til at erstatte den normale fedt i vores elskede færdigretter? hvor længe tror du der går inden at vi konstatrerer at disse er endnu mere usunde?

Mit gæt: det kan tælles i måneder før folk går over til at købe produkter af lavere kvalitet, der går under 1 år før de første syntetiske smørerstatninger kommer i brug i danske produkter (de er allerede begyndt) og der går minimum 5 år før end at fedtskatten bliver fjernet igen. En indrømmelse fra politikerne om at de tog fejl kommer med garanti aldrig!

Nå men lad os i det mindste fejre fedtskatten med en lækker smørkage opskrift:

Smørkage med rigeligt smør

Kort beskrivelse:

En lækker smørkage som selvfølgelig laves på rigtigt smør. 

Ingredienser

Til dejen:

  • 850 g mel
  • 2,5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 240 g Rigtig Smør
  • 3 æg
  • 2,5 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk kardemomme

Til Fyld:

    1. 250 g Rigtig Smør
    2. 300 g brun farin
    3. 2 spsk lys sirup
    4. 2-3 dl kagecreme (hjemmelavet eller fra pulver)
    5. Evt. 150 g rosiner
    6. Flourmelis til glasur

Fremgangsmåde

  1. Lun mælken (fingerlun) og rør gæren ud i det.
  2. Tilsæt æg og rør den ud
  3. Lun smør så den er lettere at røre ud
  4. Tilsæt resten af ingredienserne til dejen og ælt det rigtigt godt sammen.
  5. Lad dejen hæve i 30 min i en skål under et fugtigt viskestykke
  6. Imens dejen hæver kan fyldet laves.
  7. Bland alle ingredienser (minus kagecreme) til fyldet godt sammen så det bliver en lind masse.
  8. Efter hævning æltes dejen godt igennem igen og deles i to lige store dele.
  9. Den ene del af dejen rulles ud og lægges på et stykke bagepapir i en bradepande.
  10. Smør halvdelen af fyldet på bunden
  11. derefter smøres kagecremen ovenpå det andet fyld.
  12. Den anden halvdel af dejen rulles ud og smøres ligeledes med fyldet.
  13. Herefter rulles dej nr 2 til en lang pølse som en “snegl”.
  14. Skær pølsen i ca 16 skiver som hver kommer til at ligne en kanelsnegl.
  15. Placer “sneglene” oven på den fyldte dej der ligger i bradepanden. De må gerne dække hele området nogenlunde (husk at de vil hæve en smule så der må gerne være mellemrum imellem dem).
  16. Bag kagen ved 200 grader i ca. 20 min til den er gylden
  17. Lad kagen køle en smule og pynt den herefter med glasur
  18. Velbekomme!

Madbloggere i oprør

Det er ikke kun her på bloggen at der udtrykkes negativitet over den nye fedtskat. Landet over er madbloggere nemlig enige om at den nye skat er absurd, uvidenskabligt forankret og til støre skade end gavn.

Læs hvad andre madbloggere skriver om fedtskatten (liste opdateres løbende):
Kim Schulz

Kommentarer (5)

  1. Michael

    Er fuldstændig enig, og smørkagen er fantastisk. Har lavet den i 15 år efterhånden, og den skal nok overleve længere end fedtafgiften…

    Svar
  2. Det er ikke ét fedt | Bærmonster

    […] om fedtskatten, der trådte i kraft i lørdags. For ikke at gentage de andre vrede madbloggere, har Kim Schulz har lavet en fin opsummering af problemet og andre madbloggeres holdning til det lige her. Klidmoster starter med at spise confiteret and d. 1. oktober, bare for at “fejre” […]

    Svar