2015 © Copyright

by Kim Schulz

Knækbrød – en smagfuld snack


Jeg har en tendens til at blive lækkersulten når jeg kommer fra arbejde og når jeg sidder og arbejder om aftenen. I stedet for at hoppe i slikskuffen, så fandt vi på at lave disse lækre små knækbrød. De er så fulde af smag at du slet ikke behøver noget smør eller anden topping på dem. Der skal stadig en del olie i opskriften, men da der jo samtidigt er en masse sunde kerner i, så er de slet ikke så usunde endda. De er samtidigt af en type som man ikke har behov for at spise store mængder af, så indtaget af fedt bliver i den sidste ende ganske lavt.

Opskriften er en modificeret udgave af en opskrift fra AMO’s “Den Store Bagebog3”, da vi synes at deres opskrift var lidt for fed.

Ingredienser

  • 200g hvedemel
  • 1dl olie (raps)
  • 1½dl vand
  • 50g 5korns blanding
  • 50g græskar kerner
  • 50g hørfrø
  • 50g solsikkekerner
  • 50g sesamfrø (+ ekstra til pynt)
  • 1tsk bagepulver
  • 2tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Alle tørre ingredienser blandes grundigt sammen og de våde ting tilsættes. Det æltes til en fast dej
  2. Dej deles i 2 lige store dele og hver del rulles (meget) tyndt ud på hver deres stykke bagepapir
  3. Skær dejen ud i firkanter af den størrelse du ønsker at knækbrødet skal have
  4. Pensel med vand og drys med sesamfrø og bag så ved ca 200C midt i ovnen (til de er gyldne – ca 25min)
  5. Tag knækbrødet ud og overfør straks til en rist så det kan dampe af.
Kim Schulz

Kommentarer (2)

  1. Jsper

    Knækbrødene er fantastiske.
    Med et drys groft Maldon salt på toppen er de også super til en aften med lidt kølige special øl….

    Svar
    • Kim Schulz

      I stedet for salten, så prøv med et lag smør af mærket “Princip” på i stedet(sælges i føtex/bilka). Det indeholder store flager af salt (altså flagesalt som meldon) og har en fremragende smag.

      Svar