Low-carb kiks - bedre end digestive
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid ialt
 
En lækker kiks der kan nydes som low-carb alternativ hvor man ellers ville have spist en digestive kiks eller lignende.
Forfatter:
Opskrift type: Low-carb
Cuisine: Bagværk
Nok til: 35stk
Ingredienser
  • 250g mandler
  • 100g sesamfrø
  • 100g solsikkekerner
  • 30g hørfrø
  • ½-1tsk salt
  • 60g smør
  • 3-4 æg
Fremgangsmåde
  1. Først skal alle kerner og nødder hakkes til fint mel. Jeg bruger min minihakker til min Bamix stavblender og så hakker jeg det af mange små omgange (ja det tager en del tid på den måde).
  2. brug en sigte til at fjerne de groveste stykker og giv dem lige en tur mere i hakkeren.
  3. Smelt smør og tilsæt det til melet sammen med æg og salt.
  4. Rør grundigt rundt indtil det samler sig i en samlet klump hvor alt melet er med.
  5. Stil dejen på køl ca 20min så den køles lidt og sætter sig (så er den lettere at rulle ud).
  6. Start ovnen på 160C almindelig ovn.
  7. Rul dejen ud til en tykkelse på ca 2-3mm. Det kan med fordel gøres mellem 2 stykker bagepapir så det er lettere at arbejde med.
  8. Stik dine kiks ud med en udstikker ring af rette størrelse eller kanten på et glas.
  9. Flyt forsigtigt de udstukne kiks over på en anden bageplade med bagepapir.
  10. Bag ca 20min midt i oven (helst kun 1 plade af gangen). De er klar når de er gyldne i kanten og stadig lidt blege midtpå. Det er helt normalt at der vil boble med smør langs kanten - det forsvinder når du tager dem ud.
  11. Når du tager kiksene ud af ovnen så skal de staks overføres på en rist så de kan dampe ordentligt af.
  12. De er først rigtigt sprøde når de er helt nedkølede.
  13. Server med et godt lag smør eller en god ost.
Recipe by Grill & Kokkerier at https://grillkokkerier.dk/2016/11/05/low-carb-kiks-bedre-end-digestive/