• Bacon-kylling med jordskokker, rosenkål og æble

Bacon-kylling med jordskokker, rosenkål og æble

7
  • Bacon-kylling med jordskokker, rosenkål og æble

Bacon-kylling med jordskokker, rosenkål og æble

Bacon-kylling med jordskokker, rosenkål og æble

 

Godt nytår

Så kom vi godt og vel ind i det herlige år 2012 og dermed også denne blogs 1års fødselsdag. På det år der er gået,er der sket rigtigt meget for denne blog. Jeg har samlet et par talfor at vise hvordan bloggen er blevet taget imod:

Jeg er vildt taknemlig for at bloggen er blevet taget så godt imod som den er og håber at i fortsat vil følge med herinde i 2012. Jeg vil i hvert fald gøre mit til at der fortsat er interessante opskrifter, eksperimenter og inputs her på siden.

Rosenkål og bacon-skind

Igår kom januar nummeret af Magasinet Copenhagen Food ind af døren. Jeg var nemlig blevet tilbudt at købe 3 numre for 9kr i alt, og det kunne jeg næsten ikke sige nej til.

Det er generelt et flot blad på sådan et rent opsætningsmæssigt niveau og flere af artiklerne i det er da også ganske spændende. Selv om man ikke lige bor i København, som bladet primært handler om, så kan man alligevel få mange sjove info ud af det.

Desværre er magasinet kun ganske tyndt befolket med opskrifter, hvilket jeg synes er synd. De få opskrifter der er at finde er, enten meget artikel specifikke (f.eks. noget med kaniner denne gang da der er en artikel omkring jagt af selvsamme).

Der var dog en opskrift som fangede min interesse – ikke fordi den indeholdt noget fantastisk, men simpelthen fordi billedet af maden så indbydende ud.

Da jeg læste opskriften var den dog ikke noget særligt, og jeg droppede lidt tanken omkring at lave den igen. Eller det vil sige, selve opskriften gad jeg ikke at lave, men sammensætningen af nogle af ingredienserne tiltalte mig. Det var den sjove blanding af Jordskokker, rosenkål og æble.

Dertil noget kylling og det hele krydret med timian. Det hele var dog konstant “vend med olie” “steg i olie” “tilsæt smørklatter” osv, hvilket jo ikke just matcher nytårets håb om at smide et par kg igen.

grønsagerne er klar i fadet

Jeg valgte dog at sammensætte min egen udgave af retten, men med mindre fedt. Dette betød at min grønsagsblanding bestod af jordskokker i både, halve rosenkål, løg i både samt æbler i tern. Det hele blev krydret med frisk timian, julienne af citronskal, saften af 1 citron, salt og peber (nåja og en smule tørret chili, for lige at give det et kick).

Dog er jeg jo ikke blevet fedtforskrækket, så derfor tænkte jeg at AEBMB (Alting Er Bedre Med Bacon) og som sagt, så gjort, bacon blev introduceret i retten.

Dette skete som skind på mine kyllinge-lår, da kylling og bacon jo er genialt sammen. Ved at fjerne det almindelige kyllinge skind fra lårene, krydre kyllingekødet og så vikle det med bacon, ja så havde jeg pludselig baconskin-chicken. Lårene blev stegt hurtigt af på panden så bacon’en blev sprødt og og lækkert. Samtidigt gør dette også at meget af fedtet bliver stegt fra, og man ender derfor op med noget “baconskind” som faktisk er lige så magert som det almindelige kyllingeskind – smagen er bare meget bedre.

Samtidigt med at kyllingerne stegte på en pande, kunne grønsagerne stå i ovnen  og nå at få lidt farve. Så snart at baconen blev gylden, så blev kyllingelåret lagt ind oven på grønsagerne. Herved kunne kyllingen stege færdig i ovnen og den saft der løber fra kyllingen vil løbe ned og give smag til grønsagerne.

Det blev et super lækkert og smagfuldt måltid. Æblerne blev helt bløde og mosede let ud. Dette dannede grundlag for den sauce der ligesom blev skabt omkring grønsagerne og gav en friskt pust til det hele. Kylling med bacon skind – saftigt som bare pokker og med en skøn smag.

Jeg er egenligt slet ikke til Rosenkål, men da de i denne ret stadig er liidt sprøde, og samtidigt har suget en masse smag fra citron og kylling, ja så smager de pludseligt godt – slet ikke som de skamkogte rosenkål man kender fra 80’erne.

Alt i alt et vellykket og rimeligt sundt måltid, så jeg gerne laver igen en anden gang.

Jeg ville egenligt have lavet retten på grillen, men jeg har simpelthen måtte stille grillerne i læ, da der jo er endnu et stormvejr på vej her i nordjylland. Sidste gang lå mine grille spredt ud i hele haven og var godt medtagede – det vil jeg nødigt opleve igen.

Har du mulighed for at lave retten på en grill, så gør det endelig. Den milde røgsmag gør sig nemlig rigtigt godt med de citron syrnede grønsager og kyllingekødet.

Bacon-kylling med rosenkål, jordskokker og æbler

Kort beskrivelse:

Selv om denne ret indeholder bacon, så er den faktisk ganske sund. Samtidigt er den fyldt med lækre smage fra de syrlige æbler, til de let nødde-smagende rosenkål.

Det er en ret som er springfyldt med næring og gode vitaminer, så det er rigtigt godt til at holde forkølelsen væk her i den kolde tid.

Opskriften giver nok til 4 personer

Ingredienser

  • 12 kyllingelår
  • 12 skiver bacon
  • 700g jorskokker (gerne en type som ikke koger så meget ud)
  • 400g rosenkål
  • 4-5 æbler
  • 2 løg
  • 1 citron
  • 1 bundt frisk timian
  • salt + peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl jordskokker og skær i grove både
  2. Fjern de yderste blade af rosenkålene og skær dem i halve
  3. Skær æblerne i grove tern.
  4. Skær løgene i både.
  5. Bland jordskokker, rosenkål. æbler og løg sammen i et ovnfast fad.
  6. Lav julienne af citronskallen (alternativt, så riv den fint) og drys det ud over grønsagerne sammen med timian, salt og peber.
  7. Press citronen og hæld 3/4 af saften ud over grønsagerne og rør så det hele godt rundt.
  8. Placer fadet i ovnen ved ca 200C
  9. Imens grønsagerne er i ovnen, så kan du forberede kyllingen.
  10. Tag en spids kniv og stik den ind under skindet på hvert kyllinge lår og fjern så skindet forsigtigt uden at ødelægge kødet.
  11. Til sidst kan skindet skæres af nede ved “foden”.
  12. Placer de skindfrie kyllingelår på en tallerken og overhæld dem med den sidste kyllinge saft. Drys med Salt og peber og knid det så godt ind i kødet sammen med citron saften.
  13. Tag et stykke bacon og vikel det omkring kyllingekødet således at det danner et nyt skind på kyllingen.
  14. Steg kyllinge lårene af på en varm pande med lidt olie på. De skal bare steges så baconen begynder at blive gylden og sidde fast.
  15. Herefter kan kyllingelårene placeres inde ovenpå grønsagerne i den sidste tid. Lårene kan evt. vendes et par gange for at holde bacon sprødt på alle sider.
  16. Når grønsagerne er møre og kyllingen er gennemstegt (75C inde ved benet), så er retten klar. Det tager ca. 40 min alt i alt.

 Gamle skind i nye klæder

Og hvad så med det overskydende kyllingeskind som jeg havde fjernet fra lårene? Det blev selvfølgelig stegt helt sprødt på panden og blev derved til små knas sprøde kyllinge-flæskesvær. Nåja sunde er de nok ikke, men for po… de smager godt 😀

flæskesvær af kyllingeskind

Kommentarer

Skriv et svar