Langtidsstegt and på en anderledes måde
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid ialt
 
Her kommer opskriften på en nem og utroligt lækker And. Den langtidssteges og passer nærmest sig selv hele dagen. Du kan selvfølgelig variere fyldet som du vil, men prøv engang denne udgave bare en enkelt gang (du vil ikke fortryde det)
Forfatter:
Opskrift type: Hovedret
Cuisine: Dansk
Nok til: 4
Ingredienser
  • 1 and (gerne 3kg eller mere og gerne en af de lidt federe frilandsænder)
  • 1-2 løg
  • 1-2 gulerødder
  • 3 (øko)appelsiner
  • 1 (øko)blodgrape (eller alm. grape)
  • 1 (øko)citron
  • groft salt
  • en god aromatisk peber (jeg bruger Sichuan peber, men andet kan bruges)
  • evt. stjerneanis eller 5spice.
  • en smule olie
Fremgangsmåde
  1. Skær løg i grove både, skæl gulerødder og skær i grove tern - læg det hele i et ståfad (på størrelse med anden) med ca 1-2cm vand i bunden.
  2. Klip yderste led af vingerne og læg det sammen med hals og evt indmad i stålfadet.
  3. Syl anden for blod, skær gumpen (halen der også har endetarmsåbning) af og dup skindet tørt med lidt køkkenrulle.
  4. Drys med lidt salt indenvendigt.
  5. Skær skrællen af citrusfrugterne og skær dem i både.
  6. Bland citrusfrugter med et drys salt samt et godt drys peber. Tilsæt evt en hel stjerneanis eller ⅕tsk 5spice).
  7. Fyld anden med citrusfrugterne og luk herefter hals og hale åbning med kødnåle.
  8. Smør olie på skindet og drys med godt med salt, peber og evt. 5spice (for en mere asiatisk udgave).
  9. Sæt ovnen på 115-120C og stil stålfadet på en rist i nederste rille i ovnen.
  10. Læg anden på en ovnrist med brystet opad og placer den over stålfadet i ovnen.
  11. Luk ovnen og lad anden passe sig selv de næste 6 timers tid (indtil lår begynder at føles løse og skindet på brystet er ved at sprækkes. Husk at holde øje med at væsken i stålfadet ikke tørrer ud (tilsæt evt mere vand løbende).
  12. Skru ovnen op på 185-200C og giv anden yderligere ca 20-30min for at skindet rigtigt bliver sprødt
  13. Tag anden ud og lad den trække i ca 20 min inden den skæres - imens kan du passende lave en sovs af den væske der er i stålfadet (husk at skille fedtet fra først)
  14. Citrus frugterne inde i anden er varme og skal nok holde kødet varmt og saftigt selv om det trækker på et skærebræt på bordet.
  15. Partér anden - forvent at det er så mørt at det næsten falder af benene.
Recipe by Grill & Kokkerier at https://grillkokkerier.dk/2017/11/09/langtidsstegt-and-paa-en-anderledes-maade/