2015 © Copyright

by Kim Schulz

Årets julevin 2012 – madblogger style!


Der skænkes, smages og vurderes så årets julevin 2012 kan findes

Smagspanelet

Sidste år startede de gode gutter fra gastromand.dk en tradition med at finde årets julevin for danskerne. Jeg var så heldig at være inviteret med sidste år og sørme om jeg ikke fik lov til at deltage i smagepanelet igen i år.

Ud over 3 af gutterne fra gastromand.dk, så bestod smags panelet af Thomas fra madfar.dk, Anders fra Madogvin.wordpress.com, Mikkel fra Gastropassion.dk, Rasmus fra Feinschmeckeren.dk samt sidst men ikke mindst vores vært for aftenen Kim fra Kims Kitchen.

Kims Kitchen er stedet man får aalborgs bedste burger, men generelt er alle deres take-away retter i top. Alt bliver lavet fra bunden, så det er ikke her du får ligegyldig junkfood på vej hjem fra byen. 

Da der skulle findes en julevin, ja så skal det være en vin der kan tage kampen op mod den ofte lidt for fede mad. Det betyder godt indhold af syre, en bund af sødme og så gerne lidt alkohol til at skære igennem. Vinen må ikke være for kompleks da den så vil virke ubalanceret overfor maden, men omvendt skal det ikke bare være en kop solbærsaft med lidt alkohol i.

Julemad og vin noter fra julevinsmagning 2012

Kriterierne

På dagen skulle vi igennem 23 vine som alle ligger i segmentet under 125kr (de fleste var til salg til 80-99kr). Det er alle vine som importerer og forhandlere selv har udvalgt som værende kandidater til årets vin og da vi ikke skulle være forudindtaget, ja så var alle vinene selvfølgelig anonymiseret (pakket i sølvpapir).

Vinen blev smagt og vurderet op mod en klassisk julemenu med kartofler, brun andesovs, rødkål, brunkartofler, and og flæskesteg. Der blev givet point på en 100 skala og de 5 vine med samlet flest point gik videre til runde 2.

Jeg var nok mere til de vine vi havde fat i sidste år, men der var i år nogle vine som stak ud som klare favoritter. Det var panelet heldigvis ret enige om. Hvem der skulle være den endelige vinder var der dog en del mere diskussion omkring og jeg må sige at min personlige favorit måtte nøjes med at få en 2.plads. Alt i alt er det dog nogle fine julevine til prisen man får hvis man køber de vindende vine.

Og hvilken vin vandt så? læs hele bedømmelsen og beskrivelsen af de vindende vine på gastromand.dk

de 5 julevine i top 2012

Tak for vin til følgende vinforhandlere:

Kim Schulz

Kommentarer (3)