2015 © Copyright

by Kim Schulz

Stenbiderrogn creme på brød – en let snack


 

en lækker sommermadVar lige et smut forbi fiskemanden i dag og så til min store glæde at han havde frisk stenbiderrogn på tilbud (20kr for 300g – vildt nok!). Det kunne jeg jo ikke lige stå for, så det blev købt med det samme.

Nu kunne jeg jo så holde det på den helt klassiske manér og servere det på blinis med creme frais og finthakket rødløg – men hvorfor dog det når nu man kan eksperimentere i stedet.

Forbi køleboksen, fandt en Fyns rygeost fra Løgismose og tænkte at det da måtte kunne bruges. Malou ovre fra klidmoster.dk viste forleden hvordan man kan røge sine stenbiderrogn. Men hvorfor røge dem og risikere at de bliver “kogte” når man blot kan tilsætte denne lækre rygeost for at opnå røgsmagen. Rygeosten fik også tankerne på flugt mod grøntafdelingen – der blev tænkt sommersalat og i sommersalat skal der radisser. Så var de vigtigste ting fundet og retten var skabt i hovedet: Røget stenbiderrogn creme på spødristet brød.

Smagen er eminent og hvis man, som jeg, sidder og nyder det i forårssolen, ja så kan man da kun blive i godt humør. Og når det så kun tager ca 10min alt i alt at lave det, kan man jo næsten ikke være bekendt at lade være.

Opskriften er let at huske, for det er en 1-2-3 opskrift. Hvis blot man husker på at rygeosten kan være meget dominerende og derfor er den ingrediens der skal mindst af i, så går den som følger:

  • 1 del rygeost
  • 2 dele creme frais
  • 3 dele stenbider rogn
  • finthakkede radisser og purløg efter lyst
  • smag til med salt, peber og limesaft
  • pynt evt. af med karse, flere radisser eller lignende.

Det hele serveres på brød der er skåret helt tyndt og ristet meget sprødt i ovnen (bare roligt, når cremen kommer på, så bliver det en smule blødt igen).

Bør nydes med et glas iskoldt hvidvin, f.eks. en god Riesling.

Se det kalder jeg forår!

Kim Schulz

Kommentarer (3)

      • Kim Schulz

        Hi Karolina,
        Yes of cause, but some of the ingredients might be hard for you to get.
        1 part smoked creme-cheese
        2 parts creme fraiche
        3 parts lumpfish roe (cleaned)
        + a bit of finely chopped radish and chives if you want
        balance taste with salt, ground white pepper og lime juice
        Serve on a thin slice of crisp bread. Garnish with cress, more chopped radish or whatever you like.

        Svar