Tapas III -Laksemousse m. vagtel æg

Tapas III -Laksemousse m. vagtel æg

Dette er vel egenligt lidt en klassiker. Det var min plan at lave en let-røget lakse creme/moussé på en meget sprød butterdejsbund. Det hele skulle toppes med et simpelt kogt vagtel æg for pynt for fordi den fine smag af æg er god til laksens fedme.

Jeg havde på forhånd varmrøget en halv side laks på grillen (røgetræ: hickory, rimning: 2timer, glazing: honing) og ladet den køle af. I en skål blev rørt ricotta, creme freis 18%, salt, peber, limesaft og så til sidst blev stykker af laksen rørt i. Der mår ikke røres for hårdt da laksen er meget blæd og let moses ud. Cremen stilles på køl indtil der skal anrettes.

Butterdejsbunden blev lavet ved at udstikke cirkler af en almindelig butterdejsplade. Med et lidt mindre glas (ca 3cm mindre i diameter) blev der presset endnu en ring inde i hver af cirklerne uden at trykke helt igennem. Hver af butterdejs cirklerne blev smurt med lidt æg og drysset med en smule salt. Herefter blev de bagt til de var gyldne og poffet op (ca 15min v. 200C).

Når først at butterdejen havde kølet af, så kan man let trykke den inderste cirkel flad, således at der kommer en udhulning i hver af butterdejscirklerne. Herefter kan de fyldes med lakse cremen, toppes med et vagtelæg og pyntet med et drys persille eller dild.

Kombinationen i denne ret virkede rigtigt godt med det sprøde som kontrast til den cremede laks. Et syrligt element i form af f.eks. noget tomat eller lignende kunne lige have givet en smule ekstra, men det var alerede super i nuværende form.

Skriv et svar